SPONSORERET INDHOLD

Der er stor forskel på at spille godt sammen i et øvelokale og på at få det samme band til at fungere foran et publikum. I øvelokalet kender alle rummet, instrumenterne står næsten altid samme sted, og musikerne kan justere lydstyrken undervejs. På en scene bliver både rummet, publikum og de tekniske krav pludselig en del af ligningen.

Det mærker især mindre bands og frivillige arrangører, når koncerten vokser fra et hyggeligt arrangement på en café til en større sal, et kulturhus eller en udendørs scene. Det er ikke nødvendigvis musikernes udstyr, der har ændret sig, men nu skal sangen kunne høres bagerst i lokalet, instrumenterne skal balanceres, scenen skal kunne ses, og musikerne skal selv kunne høre, hvad de spiller.

Derfor giver det mening at planlægge den tekniske side lige så tidligt som repertoiret.

Leje af AV-udstyr til koncert begynder med rummet og bandet

Det er fristende at starte med en liste over højttalere, lamper og mikrofoner. Et bedre udgangspunkt er at beskrive arrangementet.

Hvor stort er lokalet? Hvor mange publikummer forventes? Spiller et akustisk ensemble, et rockband eller en elektronisk artist? Hvor mange vokalmikrofoner og instrumenter skal gennem lydanlægget? Er der brug for monitors på scenen, så musikerne kan høre sig selv?

Den slags oplysninger har langt større betydning for den rigtige løsning end blot ønsket om “et stort anlæg”.

Hos AV GROUP kan arrangører undersøge mulighederne for leje af AV udstyr til koncert. Virksomheden arbejder med koncert- og festivalproduktion og beskriver løsninger med blandt andet lyd, lys, scene, storskærme og scenografi. Har man allerede folk til den tekniske afvikling, er det også muligt at leje udstyr separat.

For et mindre band kan en grundlæggende teknisk afklaring eksempelvis omfatte:

• antal musikere og instrumenter
• antal vokalmikrofoner
• behov for monitorering på scenen
• størrelse og type af spillested
• forventet antal publikummer
• behov for scenelys
• hvem der står for lydprøve og afvikling.

Jo mere præcist arrangementet kan beskrives, desto lettere er det at undgå både for lidt og unødigt meget udstyr.

Musikerne skal også kunne høre koncerten

Publikumslyden får naturligt meget opmærksomhed, men scenelyden er mindst lige så vigtig for dem, der står og spiller.

I et lille øvelokale kan trommer, guitarforstærkere og sang ofte høres direkte. På en større scene bliver afstanden mellem musikerne større, og lyden fra hovedanlægget er ikke nødvendigvis det, musikerne selv hører.

Her kommer monitorering ind i billedet. Traditionelle scenemonitorer kan give musikerne deres egen lyd på scenen, mens in-ear-systemer er en anden mulighed. Hvad der fungerer bedst, afhænger blandt andet af bandets erfaring, sceneopsætningen og den øvrige produktion.

En god lydprøve handler derfor ikke kun om at få højttalerne til at spille. Det er også her, forholdet mellem vokal, instrumenter og monitors bliver justeret, og eventuelle problemer med eksempelvis feedback kan opdages, før publikum står foran scenen.

Det er en god grund til at afsætte reel tid til lydprøven. Hvis musikere, teknikere og arrangører alle ankommer kort før dørene åbner, bliver selv mindre problemer vanskeligere at håndtere. Et kabel, der skal skiftes, eller en mikrofon, der støjer, er en bagatel med god tid og en stressfaktor få minutter før koncertstart.

En enkel sceneplan og inputliste kan også være værdifuld. Her kan bandet angive, hvor musikerne står, hvilke instrumenter der skal forbindes, og hvor mange mikrofoner der bruges. Det giver teknikeren mulighed for at forberede scenen i stedet for først at opdage opsætningen, når bandet begynder at stille instrumenterne op.

Lys gør mere end bare at gøre musikerne synlige

Til mindre koncerter bliver lyset nogle gange reduceret til spørgsmålet: Kan publikum se bandet? Men lys kan gøre langt mere for oplevelsen uden nødvendigvis at kræve et stort show.

Et velplaceret frontlys gør ansigter synlige, mens farver og lys bagfra kan give scenen dybde. Skift mellem numre kan understøtte stemningen, og ved en større produktion kan lys, video og scenografi udvikles som en samlet del af koncertens visuelle udtryk.

AV GROUP beskriver netop koncertløsninger, hvor lyd, lys og scenografi tænkes sammen, og ved større produktioner kan 3D-visualisering bruges til at vurdere scene, teknik og publikumsfaciliteter på forhånd.

For et hobbyband er det naturligvis sjældent nødvendigt at begynde med store LED-vægge og avancerede effekter. Det afgørende er snarere, at ambitionsniveauet passer til arrangementet. En lille klubkoncert kan blive væsentligt mere helstøbt med relativt enkel, gennemtænkt belysning, mens en større udendørskoncert kræver en helt anden plan for både lys, lyd og scene.

Det samme gælder valget mellem selv at stå for teknikken og at få hjælp til afviklingen. Har bandet en erfaren lydperson med, kan ren udlejning af udstyr være en praktisk løsning. Skal arrangøren derimod samtidig håndtere billetkontrol, bar, artister og publikum, kan det være en lettelse, at andre har ansvar for den tekniske del.

Det vigtigste er at være realistisk omkring, hvem der gør hvad. Et avanceret anlæg giver ikke automatisk en bedre koncert, hvis ingen har tid eller erfaring til at stille det korrekt op og betjene det undervejs.

For musikere er springet fra øvelokale til scene derfor ikke kun et spørgsmål om at øve numrene lidt mere. Det er også overgangen fra et rum, hvor bandet primært spiller for sig selv, til et rum, hvor lyd og visuelle elementer skal fungere for et publikum.

Når sceneplan, lydprøve, monitorering og lys er tænkt ind fra begyndelsen, får musikerne bedre mulighed for at koncentrere sig om selve musikken. Og det er trods alt den del af koncerten, publikum er kommet for.